Alarmmails kommer fra Uptimecheck <noreply@uptimecheck.com> med emnelinjer som “Down: Checkout”. Hvis en ikke nåede frem, så gå disse tjek igennem i rækkefølge.
Har monitoren en kanal?
Åbn monitoren. Dens side viser, hvor alarmerne går hen, eller advarer om, at den har No alert channels, at de alle er sat på pause, eller at ingen af dem leverer, så ingen får besked. Vælg Choose channels for at rette det.Under Alert channels viser hver kanal, hvornår dens seneste alarm blev leveret. Not delivering betyder, at dens seneste alarm stadig fejlede efter fem forsøg over cirka 40 minutter; årsagen står under kanalen. Ret fejlen, og brug Send test: Når testen når frem, forsvinder advarslen.En hændelses Timeline viser hver alarm som sendt eller fejlet, med årsagen. Sendt betyder, at vores mailserver tog imod den; derfra er det modtagersiden, der bestemmer.Tjek adresserne i e-mailkanalen under Alert channels. En kanal kan have op til 10, adskilt af kommaer.Et nyt workspace starter med én e-mailkanal, My email, til den person, der oprettede det. Kolleger får kun alarmer, når deres adresse står i en kanal.
Send en test
Åbn menuen ⋯ på monitoren, og vælg Send test alert. Den går til monitorens kanaler, undtagen dem på pause og SMS, og viser, hvilke der modtog den.Under Alert channels tester Send test én kanal. Mailens emne er “Uptimecheck test alert”.
Kig i spam og karantæne
Søg efter noreply@uptimecheck.com i din spam- eller uønsket post-mappe.Microsoft 365: Mail, som Microsoft Defender holder tilbage, venter i karantæne på security.microsoft.com/quarantine, hvor en administrator kan frigive den. Føj adressen til Safe senders i Outlook, eller bed din administrator om at tillade den i Tenant Allow/Block List.Gmail: Opret et filter for from:noreply@uptimecheck.com med Never send it to Spam. I Google Workspace kan en administrator tjekke Manage quarantines i Admin console.Fælles adresser: Microsoft 365-grupper, distributionslister og Google Groups afviser ofte mail udefra. Tillad eksterne afsendere, eller sæt folks egne adresser ind i kanalen.Vores mail er signeret med DKIM for uptimecheck.com. Tillad adressen eller domænet, ikke en IP-adresse.
Skulle der være sendt en alarm?
Eskalering: En kanal, der venter, fx If down for 5 minutes, hører kun om nedbrud, der varer så længe, og som ingen har kvitteret for først.Kanaler på pause sender intet, før du vælger Resume alerts i deres menu.Vedligeholdelsesvinduer stopper tjek og alarmer for deres monitorer.Korte udfald: Et fejlet tjek, der består, når det gentages, åbner ingen hændelse og sender intet.Overvågning på pause: Når en prøveperiode eller et abonnement er udløbet, tjekkes intet, så der sendes ingen alarmer. Settings › Billing viser det.Alarmer om, at sitet er oppe igen, går til de kanaler, nedbrudsalarmen blev sendt til. Kom sitet op igen, før nedbrudsalarmen nåede frem, sendes den forsinkede alarm ikke, men det gør meldingen om, at sitet er oppe igen, med hvor længe det var nede.
Mail kan være langsom eller blive filtreret, så giv de monitorer, der betyder mest, en ekstra kanal, fx push-notifikationer eller Slack. Se sådan tilføjer du alarmkanaler og alarmer og notifikationer.