Budgettet gør en SLO til en beslutningsregel. Så længe der er budget tilbage, shipper teamet ændringer og tager planlagte risici; når det er brugt, kommer pålidelighedsarbejde først, indtil vinduet er kommet sig. Det er ved at aftale den regel på forhånd, i en error budget policy, at tallet bliver nyttigt.
Det kan tælles i tid, som minutters nedetid målt ved tjek udefra, eller i forespørgsler, som andelen af fejlede forespørgsler i load balancer- eller applikationslogs. Tidsbaserede budgetter passer til, hvordan de fleste SLA'er er formuleret; forespørgselsbaserede budgetter vægter travle timer højere, hvilket ligger tættere på det, brugerne mærker.
Beslut på forhånd, hvad der bruger af det. Bekræftede nedbrud, fejl, svar langsommere end SLI'ens grænse og nedbrud hos udbydere, du er afhængig af, gør det som regel; falske positiver bør ikke. Hvor hurtigt det bliver brugt, er burn raten.
Formel
Fejlbudget = (100 % − SLO) × vindue; resterende budget = fejlbudget − nedetid indtil nu
Eksempel:
Et SLO på 99,9 % over 30 dage giver 43 minutter og 12 sekunder. Efter ét nedbrud på 25 minutter er 58 % brugt, og der er 18 minutter og 12 sekunder tilbage.