Statussider besvarer det første spørgsmål ved ethvert nedbrud, “er det kun mig?”, og letter presset på supporten, når det er størst. Komponenter som website, API, checkout og e-mail lader brugerne se, hvad der er berørt; statusopdateringer siger i klart sprog, hvad man ved, og hvornår næste opdatering kommer.
En statusside bør køre på en anden infrastruktur end den tjeneste, den melder om, så den forbliver oppe under det nedbrud, den beskriver. Status, der kommer fra overvågningen, holder den korrekt, når ingen har tid til at opdatere den manuelt.
Abonnementer via e-mail, chat eller webhook bringer opdateringer ud til folk i stedet for at få dem til at genindlæse siden, og når du annoncerer et vedligeholdelsesvindue der på forhånd, undgår du overraskelser.